Det blev koen Kraka, der søndag aften leverede vores kalv nr. 100 ved en super hurtig og let kælvning. Det blev en kviekalv, som har fået navnet Balløjgårdens Ninka. Kalven er efter Arkin og vejede 43 kilo ved fødslen.

Umiddelbart lyder det jo til at have været helt uproblematisk, men ikke desto mindre blev Ninkas liv reddet to gange på kort tid lige efter fødslen.

Jeg (Susanne) havde en fornemmelse af, at der måske kunne være en kælvning under opsejling og gik derfor ud på aftenen i stalden for at gøre eventuelle forberedelser, herunder sørge for enerum og ekstra strøelse til den kælvende, og selvfølgelig tænde lys så der kunne følges med i kælvningen fra stuehuset via kameraet.

Med det samme så jeg, at Kraka allerede havde kælvet, og at der lå en mørk masse bagved hende. Kraka selv lå bare og gjorde ingenting. Jeg skyndte sig ind i stien og fik åbnet fosterhinderne og fik kalvens hoved fri af hinderne. Ved første øjekast lignede det en død kalv, men med hovedet fri begyndte kalven heldigvis at gispe og sprælle. Så kom koen på benene og tog over. Se det var så den første redning.

Jeg blev i stalden for at holde lidt øje med mor og barn. Der var ekstra uro i stalden, blandt andet fordi en slagtetyr brølede op og tog voldsomt på vej over duften af nyfødt. En gammel ko ville også blande sig og “overtage” den nyfødte. Kort efter skete der det højst uventede at Kraka lagde sig på den nyfødte kalv!!! Hun skrævede simpelthen ind over kalven og lagde sig på den – på samme måde som en høne ville lægge sig på sine kyllinger!!! Gisp!!! Ekspres ind i stien og få koen jaget på benene igen. Kalven var heldigvis stadig levende, og virkede umiddelbart uskadt. Ja, det var så den anden redning.

Lidt senere kom også bondemanden i stalden, og vi fik ved fælles hjælp givet Kraka og den nyfødte enerum. Kort efter kom kalven på benene, og vi hjalp den til patterne, hvor den drak lystigt. Siden har der ikke været problemer.