Kvien Lise er syg, uden at vi helt præcist ved hvad hun fejler. Vi havde dyrlæge første gang d. 7. juli. I dag seks dage senere har vi igen haft dyrlæge. Øv, øv, øv – vi hader når der er syge dyr!!

Ved første besøg kaldte vi vagtdyrlæge, da hun så sløj ud og tissede noget besværet, og da drøvtygningen var styrtdykket i løbet af dagen. Ingen feber. Dyrlægen konkluderede, at det nok var noget nyrebækkenbetændelse, og behandling med antibiotika og smertestillende blev sat i gang.

Lise fik det hurtigt godt igen, ædelyst og drøvtygning steg, hun tissede også med normal stråle igen.

Men da hun var færdig med sin antibiotika, gik det lidt tilbage for hende igen. I løbet af i går gik det for alvor nedad bakke igen. Faldende aktivitet, ædelyst og drøvtygning. Til aften sås desuden hævede lymfekirtler under ørerne. Ikke direkte feber. Lidt snot i næsen.

I dag var dyrlægen tilbøjelig til at mene, at tre dages behandling nok var for lidt til lidelsen.  Så nu er Lise derfor sat i en ny og lidt længerevarende behandling med antibiotika.

Det er først gang, at vi aktivt har brugt data fra vores Heatime Ruminact til beslutning om tilkald af dyrlæge i forbindelse med et sygdomstilfælde. Det er yderst betryggende med en 24-7 overvågning af drøvtygningen og af dyrenes aktivitet i øvrigt. Data giver virkelig et unikt billede af, hvor godt eller dårligt et dyr har det. Dyrlægen mente da også, at overvågningen betyder, at vi kan reagere 1-2 dage tidligere end ved sporadisk, visuel overvågning.